Skolevalg finder sted hvert andet år og bliver arrangeret af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
3 intense uger i januar
Skolevalg 2026 bliver udskrevet søndag den 11. januar 2026. Dermed begynder det 3 uger lange undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med politiske mærkesager og øver sig i at argumentere, og hvor de kan deltage i debatter med ungdomspartierne.
På valgdagen, torsdag den 29. januar 2026, bliver der udleveret valgkort og stemmesedler, og eleverne sætter kryds ved det parti, de selv mener, de er mest enige med. Det hele slutter med en valgfest på Christiansborg, hvor det endelige valgresultat bliver offentliggjort. Valgfesten bliver sendt live på Folketingets tv.
Alle kan være med
Alle skoler med 8., 9. og 10. klasse kan være med i Skolevalg. Det er gratis at deltage. Skoler kan tilmelde deres klasser til Skolevalg 2026 fra april og frem til den 1. december 2025.
Der deltager sædvanligvis omkring 70.000 elever fra skoler i hele Danmark i Skolevalg.
Demokratisk engagement
Det overordnede formål med Skolevalg er at øge elevernes demokratiske engagement, styrke deres politiske selvtillid og forberede dem på at deltage i det repræsentative demokrati.
Skolevalg giver eleverne erfaring med, hvad det vil sige at danne sig en politisk holdning, og de får erfaring med at argumentere for deres holdninger.
Om undervisningsforløbet
- Skolevalg forløber over 3 uger i januar og er på 3 moduler af 6 lektioner i alt.
- Undervisningsmaterialet er udviklet i overensstemmelse med »Fælles Mål« i samfundsfag og kan indgå tværfagligt med undervisningen i dansk.
- I undervisningsforløbet arbejder eleverne med politiske mærkesager og øver sig i at argumentere, og de kan deltage i debatter med ungdomspartierne. Til slut sætter eleverne deres kryds på en stemmeseddel ud for det parti, de er mest enige med.
- De politiske mærkesager udgør afsættet for skolernes undervisning, og de rammesætter skolernes debatter med ungdomspartierne. Det er ungdomspartierne, der sender ønsker ind til de konkrete mærkesager. Hvert parti kan foreslå 3-5 mærkesager eller mere. De har frist for indmeldelse af mærkesager i februar/marts året før afholdelsen af Skolevalg, så der er tid til at bearbejde de mærkesager, der kommer til at indgå i undervisningsmaterialet. I tilrettelæggelsen af undervisningsmaterialet lægges der vægt på at have vidt forskellige temaer med, som samlet set præsenterer en bred vifte af politiske temaer og synspunkter fra alle opstillingsberettigede partier. Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det passer til undervisningen af elever i 8.-10. klasse og kan give et engagerende undervisningsforløb.
- Mærkesagerne bliver præsenteret for eleverne på skolevalg.dk. Hver mærkesag bliver præsenteret med en argumenterende tekst for mærkesagen på 1.000 tegn, et modargument til mærkesagen på 250 tegn, en video på ca. 1 minut med en talsperson, der argumenterer for mærkesagen, 3-4 faktaoplysninger og 3 henvisninger til, hvor eleverne kan læse mere om argumentet og modargumentet.
- I Skolevalgs første uge vælger eleverne hver 3 mærkesager, som de arbejder med i undervisningen. De kan til hvert Skolevalg vælge mellem 20-24 mærkesager. I Skolevalgs anden uge øver eleverne sig i at argumentere for og imod deres valgte mærkesager uden at vide, hvilke partier mærkesagerne er koblet til. Det går ud på, at de først skal danne sig deres egen mening om de mærkesager, de vælger, og dernæst finde ud af, at det rent faktisk er en mærkesag, som et politisk parti står bag. Det sker i Skolevalgs tredje og sidste uge, hvor eleverne bliver præsenteret for partiernes holdninger til mærkesagerne. I denne uge er der også debatter med ungdomspartierne på de skoler, der vælger at have et debatarrangement.
- Et debatarrangement har typisk en varighed på en time. Skolerne vælger, hvilke 3 mærkesager ud af det samlede katalog der skal være centrum for debatten på deres skole. Til hver debat er der repræsentanter fra 6-12 ungdomspartier. Der er afsat 20 minutter til debat af hver enkelt mærkesag. Skolerne skal selv stille med en moderator/ordstyrer til debatten. På de fleste skoler er det en lærer, der påtager sig opgaven.
- Hvis skolerne ønsker det, kan der efter debatarrangementet være en såkaldt markedsplads, hvor eleverne har mulighed for at tale med partierne og få uddybet deres synspunkter.